F-for-frivillig-magasin e-paper - Flipbook - Page 20
FORENINGEN
FITNESS ISHØJ
ALIJA
I Danmark har vi en helt speciel kærlighed
til foreningslivet, og foreningerne er afhængige af frivillige kræfter. Men uanset
om det er den lokale håndboldklub, bingoklub, gymnastikforening eller træningscenter, så er det her, hvor der opstår et specielt
fællesskab mellem medlemmerne og dermed på tværs af lokalsamfundet. De lokale
foreninger bidrager til, at alle borgere i alle
aldre kan mødes og deltage i forskellige
aktiviteter, ofte i deres fritid. Derfor har et
stigende antal skoler og kommuner også
fokus på det lokale foreningsliv og afholder
fx fritidsmesser, foreningsdage osv.
Alija har valgt at trække
i den frivillige træningstrøje
En af dem, der har valgt at være frivillig i en
lokal forening, er Alija Ganic, på 35 år og som
er bosat i Ishøj sammen med sin kæreste.
Til dagligt arbejder han inden for folkeskoleområdet som pædagogisk vejleder og tovholder, og så elsker han at spille fodbold og
styrketræne i sin fritid. Og det var netop gennem styrketræningen, at Alijas indgang til sit
frivillige virke i Foreningen Fitness Ishøj startede for snart to år siden.
Foreningen Fitness Ishøj er et lille lokalt foreningsdrevet træningscenter med frivillige
instruktører, der alle skal tage et grundkursus inden de kan trække i ‘frivilligtrøjen’. Her
20