F for Frivillig - oktober 2023 - Magasin - Side 17
forstår man godt hvorfor. Hun har nemlig en
selvindsigt, der er udover det sædvanlige og
hun arbejder hårdt og målrettet for at blive
’sig selv’ igen. En indsats, som hun i den grad
kan være yderst stolt af, og som de ansatte
hos HUSRUM også spottede og anerkendte. Efter Katrine afsluttede sit forløb, blev hun
nemlig spurgt om hun havde lyst til at være
frivillig gruppeleder, hvor hun skulle bruge sin
egen fortælling som omdrejningspunkt.
”De kunne se min udvikling og anerkendte den. Det betyder rigtig meget”
Katrine
Nu har Katrine været frivillig i cirka et år, og
hver onsdag aften står hun for at facilitere
samtalegruppeforløbet. Derudover er hun
også blevet aktivitetstovholder, så hun er
med til at arrangere aktiviteter og ture ud af
huset for de unge i HUSRUM.
Katrine har i sin tid som “ung” hos HUSRUM været med på 昀氀ere aktiviteter og ture ud af huset
med andre unge
”Det kan godt være at jeg nu er den
frivillige, men jeg går efter at være den
unge. Jeg har jo selv lige været der, og
er der til dels også stadig. Jeg er måske bare lidt et skridt længere fremme
i processen, og det fortæller de andre
unge også, at det hjælper dem.”
Katrine
Drømmen for Katrine er stadig at blive uddannet lærer og have med børn at gøre.
Senere drømmer hun om at uddanne sig til
psykolog inden for børneområdet. Om det er
realistisk ved Katrine ikke endnu, og lige nu
tager hun stadig en dag ad gangen, hvor
hendes frivillige virke står højt på prioriteringslisten. ”Jeg gør det både for mig selv og
andre, og det føles bare godt,” fortæller Katrine.
En trist start med en god slutning. Katrine gik
fra selv at være ung hos HURUM og knap nok
turde komme ud af sin skal, til nu at være frivillig, der hjælper andre med at komme ud af
deres skal. Samtidig bruger hun det frivillige
arbejde aktivt i hendes egen personlige udvikling, der stadig er i gang.
17