F for Frivillig - oktober 2023 - Magasin - Side 30
LIVSLINIEN
EMMA
26-årige Emma er uddannet psykolog og har
været frivillig hos organisationen Livslinien i
tre år. Livslinien rådgiver personer med selvmordstanker, pårørende til selvmordstruede
og efterladte. Emma rådgiver via chat, men
organisationen tilbyder også rådgivning via
telefon eller mail.
Emmas frivillige arbejde hos Livslinien startede på grund af to ting – dels hendes store nysgerrighed på at forstå mennesker, og
dels fordi hun følte, at der manglede viden
om emnet på psykologistudiet.
En følelse af opløftethed
Hendes frivillige arbejde hos Livslinien er et frirum. Det føles ikke som at gå på arbejde. Der er
et godt fællesskab blandt de frivillige, og hun
føler altid, at hun lærer noget på en vagt. Og så
føler hun sig opløftet, når hun går derfra.
”Jeg syntes, det var så mærkeligt, da jeg først hørte de
andre sige, at man bliver opløftet af arbejdet. Men det
føles enormt meningsfuldt at
være et medmenneske i den
situation – og ikke en fagperson, men bare Emma. Det er
følelsen af, at man gør en forskel, der gør en opløftet.”
Grænseoverskridende samtaler
Emma var meget nervøs første gang, hun
skulle på vagt. Samtalerne kan være virkelig
intense.
”I starten tænkte jeg ti scenarier
igennem i mit hoved omkring, hvor
samtalen var på vej hen. Jeg tænkte
over hvert eneste ord – er mine beskeder for lange? Stiller jeg for mange spørgsmål?”
I dag er hun mere rutineret omkring de
spørgsmål, som hun i starten følte var
grænseoverskridende. I dag kan hun eksempelvis godt spørge ind til, om personen
har en konkret selvmordsplan. Men rutine er
ikke ens betydende med, at samtalerne bliver nemmere. Der er stadig samtaler, som
kan give Emma samme følelse som første
gang.
Derudover giver chatformatet mulighed for,
at man kan logge af, inden samtalen er afsluttet. Nogle gange aftaler de, at samtalen
afsluttes, andre gange logger den selvmordstruede af uden forklaring. I de situationer
kan rådgiveren ikke vide, hvad begrundelsen
er. ”Det er en mærkelig følelse, men det er